Gipsplader er lette, nemme at arbejde med, og de giver en fin, glat flade, der kan spartles eller tapetseres og males.

Men en væg, der alene er beklædt med ét eller to lag gips, har en afgørende ulempe: Den er ikke overvældende stærk.

Du kan ganske vist skrue selv ret tunge ting op på en gipsvæg, men det kræver specialplugs, eller at du under opbygningen af væggen indbygger forstærkende lægter.

En træplade giver styrke

Derfor er løsningen her smart: I stedet for to lag gips bruger du ét lag krydsfiner- eller OSB-plade og uden på et lag gipsplade.

Nu kan du skrue snart sagt hvad som helst op på din væg. Og du behøver ikke på forhånd at spekulere på, om du med tiden vælger at rykke rundt i stuen, så fladskærmen skal op på en anden væg end i dag. Væggen kan bære på hele fladen.

Under opbygningen vil du også opdage, at det er superlet at skrue gipspladerne fast, fordi du ikke skal tage hensyn til, hvor skelettets lægter er placeret.

Inden du går i gang, skal du træffe et par valg, både i forhold til skelettet og træpladen.

Hent gør det selv-vejledning

I denne gør det selv-vejledning kan du se, hvordan du bygger en solid gipsvæg. Hvis du gør dig umage med skelettet, er resten ikke svært. Bare mål præcist op.

I vejledningen får du en detaljeret illustration af, hvordan væggen bygges op, en fuld materialeliste, og så viser vi, hvordan du:

• bygger skelettet i enten træ eller stål
• sætter selve gipspladerne på.

1. Spænd med én hånd

Det kræver to hænder at placere og spænde en klassisk skruetvinge. En moderne spændetvinge kan du derimod spænde med én hånd, hvilket er praktisk, når du arbejder alene.

Står du fx på en stige, kan du spænde to stykker træ sammen med den ene hånd, mens du holder godt fast i konstruktionen med den anden, så du ikke risikerer at miste balancen.

Pris: fra ca. 200 kr.

2. Mål op med begge hænder fri

Du kommer langt med en tommestok, et vaterpas og en spids tømrerblyant, men når du arbejder alene, er en krydslaser bare genial.

Uanset om du skal hænge noget op på væggen, sætte fliser op på badeværelset eller montere en rem på facaden til din hævede træterrasse, løser krydslaseren opgaven, så du har begge hænder fri til at strege op og bore med.

Det eneste, du skal sørge for, er at placere krydslaseren nogenlunde plant i den ønskede højde

Pris: fra ca. 350 kr.

3. Bær pladen med et snuptag

De fleste af os ved, hvor besværligt det er at bære en plade på 122 x 244 cm. Selv hvis man er to, kan det volde problemer. For hvordan skal man holde den tunge og uhandy plade, uden at den glider ud af hænderne på én?

Allierer du dig derimod med en pladeløfter, har du hverken brug for hjælp eller svulmende overarme. Med et fast greb i håndtaget og en støttende hånd på pladen går det hele nemlig som smurt.

Pladeløfteren giver dig flere kræfter og bedre balance, fordi du ikke skal bukke dig og ikke skal løfte så højt.

Pris: fra ca. 60 kr.

4. Hold gipspladen svævende

Skal du sætte en enkelt gipsplade op i loftet, kan du ofte klare dig med et hjemmestrikket “T” af to lægter, som sættes i spænd mellem gipspladen og gulvet. Men skal du montere flere plader, kommer du ikke uden om at låne eller leje en gipshejs.

Den fungerer i al sin enkelhed ved, at du lægger gipspladen til rette på bærearmene og hejser den op ved at dreje på hjulet. Du har nu begge hænder fri og kan skrue pladen fast i ro og mag

Pris: fra ca. 1.000 kr.

LÆS OGSÅ: Byg din egen billige gipshejs til kun 200 kroner

5. Løft med foden

Nogle lader gipspladen stå på gulvet, mens andre foretrækker at lade den svæve 10-15 mm over gulvet. Hører du til sidstnævnte gruppe, er det her, gipsfoden kommer ind i billedet.

Ved at stille gipspladen på gipsfoden kan du hæve pladen ved at træde ned på foden. Vægtstangsprincippet sørger med andre ord for, at du med beskeden trædekraft kan hæve gipspladen, så du nemt, bekvemt og uden hjælp fra andre kan skrue den fast.

Pris: fra ca. 200 kr.

Der har længe været tradition for at støbe betongulve i badeværelser, bryggerser og køkkener som underlag for eksempelvis fliser – og med god grund. Beton er nemlig både stærkt, billigt og holdbart. Men det er også tungt og støvende, og så skal det gerne tørre i op til 28 dage.

Vi har derfor støbt 10 m2 badeværelsesgulv i Thermodyn. Det nye materiale vejer ca. en tredjedel af et klassisk betongulv, det støver minimalt, og så er det allerede tørt efter 12-24 timer. Vægten gør materialet til et oplagt alternativ til beton, hvis du fx skal lave gulv i et badeværelse på første sal.

En anden stor fordel er, at Thermodyn lægges direkte på vandfast krydsfiner, som er billigere og nemmere at arbejde med end traditionelle svalehaleplader i metal.

Sådan støber du med Thermodyn

I denne gør det selv-vejledning kan du se, hvordan du støber et gulv med Thermodyn. Alle kan lægge gulv med det smarte materiale, men det er afgørende at afsætte den helt rigtige højde og dække grundigt af.

Vi viser, hvordan du:

• fordeler granulatet
• lukker overfladen med selvnivellerende gulvspartelmasse

Hvordan bruges plastplader?

Plastplader er drilske at save i. Bliver de for varme, kan de smelte sammen med klingen. Derfor gælder det om at vælge det rette værktøj: en stiksav med en klinge til PVC eller en vinkelsliber med metalskive.

Gælder det trapezplader, betaler det sig desuden at fastgøre pladen (eller flere lag plader) med en tværgående lægte, så den ikke kan bevæge sig, mens der saves.

Monteringssystemerne varierer fra producent til producent, når det gælder plastplader af polycarbonat. De fleste har dog en eller anden form for kliksamling.

De billige trapezplader af PVC monteres ens uanset producent. Pladerne samles med overlap (typisk to bølgetoppe og en bølgedal), og pladerne skrues fast med selvskærende skruer.

Dimensioner

Målene på tagplader af plast varierer en del fra producent til producent. Men som tommelfingerregel kan man regne med, at de fleste plader er enten 20 cm, 60 cm eller godt 1 meter brede. Pladerne – med enkelte undtagelser – fås i længder fra 2 til 7 meter.

Gennemsigtighed

PVC-pladerne fås i en klar og en blåtonet variant. Den klare lukker ca. 85 procent lys ind, mens de blålige typisk lukker ca. 20 procent mindre lys ind. Pladerne af polycarbonat fås også i to varianter: en klar og en opalhvid. De fleste af de klare lukker 55-75 procent lys ind. De glaslignende varianter lukker helt op til 90 procent af lyset ind. De opalhvide plader lukker mellem 30 og 55 procent af lyset ind.

Vigtigt om plastplade!

Et uv-filter, der beskytter mod solens nedbrydende stråler, er afgørende for pladens levetid. Der findes plader, der er forsynet med ekstra uv-filter på den ene side, og de er oplagte til tage, der vender mod syd og dermed er i direkte sollys.

De billige plastplader af PVC er populære, og de kan være et rigtig udmærket valg til udhuse og carporte, hvor udseendet ikke er afgørende. Vær dog opmærksom på, at de er mindre modstandsdygtige over for tryk, fx fra sne, eller slag fra sne eller grene.

Gran

Det meste af det gran, du finder i trælasten, er rødgran. Træet er lidt blødere, lettere og lysere end fyr uden en klar opdeling mellem kernetræet inderst, kaldet hjerteved, og splinten yderst.

Gran har normalt færre og mindre knaster end fyr, og knasterne er ofte sorte og hårde.

Gran indeholder mindre harpiks end fyr, men harpiksen sidder ofte i relativt store lommer, der varierer fra 3 til 8 cm i diameter. Fra lommerne kan der sive store mængder harpiks ud – det kaldes, at træet sveder harpiks.

Holdes kernetræet tørt og fri af jord, kan det holde i op til ca. 60 år. Holdes det permanent under ferskvand, kan det holde i flere hundrede år.

Imprægnering af gran

Gran egner sig generelt bedre til udendørsbyggeri end fyr, fordi træet har en lukket cellestruktur. Derfor er det også sværere at imprægnere. Det kan dog trykimprægneres, hvis træet ikke er over 25 mm tykt.

Til udendørsbrug kan gran både stå ubehandlet (hvis det er under tag) og overfladebehandlet med alle typer træbeskyttelse og maling. Gran fås også i en gennemimprægneret udgave under navnet “Superwood”.

Fordele ved gran

• Optager mindre fugt end fyr pga. lukket cellestruktur
• Mere formstabilt end fyr
• Mere bøjeligt end fyr

Ulemper ved gran

• Kan svede harpiks i store mængder
• Ikke lige så slidstærkt som fyr
• De små og hårde knaster kan være svære at høvle/slibe
  

Anbefalet brug

Ud over at være ideelt som konstruktionstræ (tømmer, lægter og spær) er gran også formidabelt til brug ved beklædning og alle andre steder, hvor regnvandet let kan løbe af, fx til beklædning på huset, garagen, skuret, carporten osv. – og det er, uanset om det er imprægneret eller ej.

Maler du, anbefaler vi en mørk farve, da de relativt store harpiksmængder lettere vil kunne ses på lyse baggrunde.

Fyr

Fyr er den mest almindelige træart i de danske trælasthandler og byggemarkeder. Træet har tydelige lyse og mørke tegninger – ofte med store cirkelformede eller ovale knaster. Fra knasterne kan der trænge små dråber af harpiks ud, dog ikke i samme mængder som hos gran.

Kernetræet er mørkt, gulbrunt eller rødbrunt og har en god holdbarhed. Splintveddet i yderkanten er lysegult og optager nemt fugt, så det angribes hurtigere end gran af skimmel og råd, hvis det står ubehandlet i fugtige omgivelser.

Kort fortalt er fyr stærkt indeni og svagere udenpå, hvor det omvendte gør sig gældende for gran. Derfor kræver fyr at blive trykimprægneret, hvis det skal bruges til byggeprojekter udendørs.

Imprægnering af fyr

Fyrretræet er nemt at imprægnere, fordi splintveddet er åbent og hurtigt optager fugt. Kernetræet er tæt med meget harpiks og kan ikke imprægneres. Det har til gengæld en god holdbarhed.

Hvis træet er trykimprægneret og NTR-mærket, som er en fælles nordisk standard for imprægnering, vil det have en lang holdbarhed, selvom det ikke er overfladebehandlet med olie eller træbeskyttelse.

Fordele ved fyr

• Lidt hårdere og stærkere end gran
• Nemt at bearbejde
• Mere velegnet til snedkerarbejde end gran

Ulemper ved fyr

• Angribes hurtigere af skimmelsvamp (ubehandlet)
• Skal trykimprægneres til udendørsbrug
• Knaster kan svede harpiks
  

Anbefalet brug

Fyr kan bruges til det meste – brædder, vinduer, døre, møbler, gulve, stolper og pæle. Men til udendørsbrug kræver det en trykimprægnering.

I forhold til gran er fyr en smule mere hårdt og slidstærkt, hvilket gør det bedre egnet til terrasse- og gulvplanker, hvor der i sagens natur er en del trafik. Og så er det også nemmere at arbejde med, hvis du laver snedkerprojekter.

TIPS: Tørfarve til fugen

• Hvis man kun skal sætte en enkelt flise op, er det en god idé at købe en færdigblandet fliseklæber. Den fås i ganske små portioner og er klar til brug.

• Den eksisterende fuge i gulv eller væg vil næsten altid have ændret farve – afhængigt af slid. Hvis det ikke er til at finde en fugemasse, der passer præcist, kan man prøve at røre lidt tørfarve op i fugemassen for at justere farven. Tørfarve købes i byggemarkedet eller hos farvehandleren.

Tips til små fliser

Når det gælder små gulv- eller vægfliser, er der ikke plads til at fuge på underlaget. Så her trækkes fliseklæberen på bagsiden af flisen. Herefter vippes flisen på plads og placeres så præcist som muligt ved at presse i små cirkelbevægelser.

LÆS OGSÅ: Lav vådrumsmembran i badeværelset

Metalboring kræver et metalbor

Lad os starte med at slå det fast: Du kan godt bore huller i træ med et metalbor, men du kan ikke bore i metal med et træbor. Et metalbor har en hærdet spids, som er i stand til at gennembryde metal, og det har et træbor ikke. Men der er forskel på metalbor, ligesom der findes forskellige typer metal med forskellig hårdhed.

Metalbor til hårdt metal og blødere metal

Skal du bore i stål eller aluminium, relativt bløde metaller, er et almindeligt spiralbor som regel nok. Hvis du skal bore huller i hærdet stål eller støbejern, er der brug for et bor med en hærdet spids, gør giver boret superkræfter. Typisk har skærene på et metalbor en vinkel på 118 grader, og det gør boret i stand til at skære sig gennem metallet.

Et bredt udvalg af specialister

Det er nok de færreste, der jævnligt får brug for et metalbor, da der tit er tale om specielle opgaver. Der findes også en hel vifte af specialbor beregnet til arbejde i metal.

Et af de mere specielle er det såkaldte trinbor, også kaldet trappebor. Det er formet som en kegle og består af forskellige skær, som laver hullet større for hvert skær. Det kan for eksempel være fra 6 til 39 mm. Et trinbor er primært beregnet til at bore i tyndt metal, eksempelvis aluminum.

Kobolt metalbor til syrefast rustfrit stål

Skal du bore huller i ekstremt stærke metaller, eksempelvis syrefast rustfrit stål, kommer du ikke langt med et almindeligt 118 grader metalbor. Det er simpelthen ikke stærkt nok. Der får du brug endnu en specialist, et metalbor som er tilsat metallet kobolt. På et sådant bor er spidsen typisk fladere og har en vinkel på 135 grader.

Metalbor i alle størrelser

Udvalget af metalbor er stort, og der er en god chance for, at du kan finde et bor, der passer til det hul, du skal bore. For eksempel er metalbor 20 mm og metalbor 25 mm nogle af de størrelser du kan få med 118 grader spidsvinkel. De fleste byggemarkeder har et bredt udvalg af metalbor.

Hvad er fibergips?

Fibergips består i al sin enkelthed af gips og papirfibre. Der er typisk tale om cirka 80 procent gips og 20 procent fibre. Fibergips ligner almindelige gipsplader og findes i forskellige størrelser. De findes blandt andet i størrelsen 12,5 x 90 x 250 cm, som passer til et hav af opgaver I hjemmet.

Du kan bruge fibergips i stuen, i soveværelset, på børneværelset, i gangen og mange andre steder.

Fibergipsplader vs. almindelige gipsplader

Fordelen ved en almindelig gipsplade er, at den er stærk og nem at arbejde med. Efter kort tid, kan de fleste arbejde med gips. Gips skæres med en hobbykniv, hvorefter det overskydende stykke knækkes af ved håndkraft. Almindelige gipsplader monteres ofte i to lag for at opnå maksimal styrke. En gipsplade på 90 x 240 cm koster ca. 50 kroner.

Fordelen ved fibergipsplader er, at du kan nøjes med et lag, hvor du med almindelige gipsplader typisk bruger to lag. Fibergips er altså stærkere end almindelig gips, og så har det også den fordel, at det er mere lydisolerende. Ulempen ved fibergipsplader er, at hvis du køber dem uden spartelkant, så skal du lime dem sammen. Det er ikke svært, men det er lidt mere omstændigt end bare at skrue dem fast. Fibergipsplader fra f.eks. Fermacell fås for ca. 65 kroner for en standardplade på 90 x 240 cm.

Kan man bruge fibergips i vådrum?

Både ja og nej. Det er oplagt at bruge fibergips til at beklæde skillevæggene på dit badeværelse med. Du skal dog huske at bruge en vådrumsmembran og eksempelvis fliser uden på fibergipsen. I selve vådzonen (i brusenichen) anbefaler vi dog, at du bruger decideret vådrumsgips.

Hvilke skruer bruger man til fibergips?

Monterer du fibergips på et træskelet, kan du enten bruge gipsskruer eller klammer. Bruger du klammer i et vådrum bør de altid være rustfri. De er lidt dyrere, men til gengæld ruster de ikke.

Monterer du fibergips på et stålskelet, kan du kun bruge gipsskruer. Skruerne skal skrues så langt i, at de sidder et par millimeter dybere end overfladen på fibergipsen. De må dog ikke skrues så langt i, at de bryder gipsens overflade.

Hvordan skæres fibergips?

Fibergips skæres bedst med en dyksav med føringsskinne. Det støver en hel del, så det er en god ide at købe eller leje en værkstedsstøvsuger til formålet. Du skal bruge en eternitklinge til formålet. Når du har monteret klingen, indstiller du dybden, så klingen lige akkurat skærer igennem fibergipsen.

Det er en god ide at lægge en plade under den plade, som du skal skære til. Den giver et stabilt underlag, og så tager den også en del af det støv, der ellers ville havne på gulvet.

Hvordan samler man fibergips?

Fibergipsplader findes både med- og uden spartelkant. Vælger du dem uden spartelkant, skal de limes sammen med en særlig lim til formålet. De skal limes langs alle samlinger, hvorefter den overskydende lim skrabes af. Skruehuller skal spartles, hvorefter resten af væggen kan fuldspartles. .

Vælger du derimod fibergipsplader med spartelkant, skal du spartle samlingerne, som du kender det fra almindelige gipsplader, inden du kan fuldspartle hele væggen.

LÆS OGSÅ: Sådan fuldspartler du

Hvad er sandspartel?

Sandspartel, eller sandspartelmasse, er ofte det der tænkes på, når der bliver sagt spartelmasse.

Sandspartelmasse er ofte en lysegrå masse med en luftig konsistens og en hårdhed som smør. Sandspartel findes i et hav af varianter, men findes ofte i spande af 3, 5, 9 eller 10 liter.

Hvor bruger man sandspartelmasse?

Sandspartelmasse er velegnet til en lang række opgaver. Du kan for eksempel bruge sandspartel til at lukke huller i væggen, hvis de ikke er for dybe.

Du kan også bruge sandspartel til gipspladesamlinger og skruehuller i gipsplader. Husk dog at trykke en strimmel armeringstape ned i sandspartelmassen i gipspladesamlingerne for optimal styrke, inden du skraber den overskydende spartelmasse af.

LÆS OGSÅ: Sådan spartler du gipsplader

Hvor meget sandspartelmasse skal man bruge? Hvis du for eksempel skal fuldspartle en væg, fordi du skal opsætte filt, glasvæv eller tapet, så er det altafgørende for det endelige resultat, at du har en jævn overflade. Det betyder, at alle huller og ujævnheder skal spartles ud, ligesom løst puds eller lignende skal fjernes og spartles på ny.

LÆS OGSÅ: Sådan fuldspartler du

Hvad er grov sandspartel?

Grov sandspartel har en stor fyldeevne og er velegnet til indendørs spartling af murede overflader og vægge med en god portion huller og ujævnheder. Når du arbejder med grov spartelmasse, bør du forsøge at holde dig til en lagtykkelse på maks. 15 mm. Påfører du mere end det, vil spartelmassen være meget længe om at tørre.

Hvad er medium sandspartel?

Skal du for eksempel spartle gipsplader eller gasbeton er en medium sandspartelmasse som regel et godt valg. Medium sandspartel er en glimrende allround-spartelmasse og som regel et godt valg, hvis du kun skal købe én spand. Den kan påføres i lag på op til ca. 4 mm, uden at den sprækker og dens struktur gør, at den kan slibes pæn og glat. Den fungerer således fint som underlag for både filt, glasvæv og tapet.

En girafsliber er genial, når du skal slibe lofter, vægge og andre store overflader. Her kan du læse mere om den effektive girafsliber.

For cirka 500 kroner kan du kjøpe et borestativ i en grei kvalitet. Dermed har du et suverent og uunnværlig verktøy når du skal bore nøyaktig.

Borestativet gir høy presisjon

Du er kanskje i tvil om hva du kan bruke et borestativ til bormaskinen til hjemme i hobbyverkstedet. Men det kan brukes til mer enn du umiddelbart tror. Borestativet holder bormaskinen fast i et jerngrep, og styrer den med en presisjon du aldri kan oppnå med en håndholdt bormaskin.

Dette kan borestativet brukes til

Borestativets presisjon og nøyaktighet kan utnyttes til mange forskjellige boreoppgaver. Her er noen eksempler:

• Bore plugghull – borestativet treffer dybden perfekt.
• Utføre tappskjøter – borestativet treffer dybden perfekt.
• Bore i runde emner – emnet kan holdes fast mens du med stor presisjon fører boret.
• Bore i metall – boret føres rolig, sikkert og presist ned i emnet.

Borestativet gjør det med andre ord betydelig enklere å utføre en rekke krevende presisjonsoppgaver, og du kan derfor til en relativt lav pris få mye større glede av en vanlig bormaskin.

Borestativet har problemer med store emner

Med borestativet kan du lage forskjellige oppstillinger og bore i mange forskjellige emner. Men det har et problem. Avstanden fra boret til borestativets søyle er typisk på 12-15 cm, og det gir problemer når du skal bore hull midt på større emner. Her kan du i stedet bruke et mobilt borestativ.

Borestativets mobile slektning

Borestativet finnes også i en mer mobil utgave. Det er bygget opp etter samme prinsipp som en overfres, der det roterende boret er sentrert over en fot. Bormaskinen styres mellom to søyler, og den kan på den måten dykkes ned i emnet mens boret holder en helt rett vinkel.

Det mobile borestativet er enkelt og smart, men uansett hva produsentene sier i deres beskrivelser, kan det aldri erstatte et vanlig borestativ. Det fungerer dårlig på små emner og emner av metall. Til runde emner kan det heller ikke hamle opp med et vanlig borestativ til bormaskinen.

LES OGSÅ: Dette skal du vite om søylebormaskinen

Spørgsmål:

Mit bølgeeternittag er fra 1978, og jeg tror, det indeholder asbest. Skal jeg gøre noget ved det?

Svar:

Det er meget sandsynligt, at dit tag indeholder asbest, da man først stoppede med at bruge det i tagplader i 1984. Men et eternittag med asbest er ikke farligt, når det ligger solidt på lægterne. Det er først, når du engang skal til at skifte taget, at du skal være opmærksom.

Du må gerne selv fjerne det, men det skal foregå med stor forsigtighed, og det skal meldes til kommunen, så de kan skaffe pladerne af vejen på en sikker måde.

Tjek for asbest

Er du i tvivl om, hvorvidt der er asbest i dit tag? Så tjek oversiden af tagpladerne. Der bør være trykt et nummer med 5-10 cifre. Starter nummeret med 0 eller 1, er der asbest i.

Spørgsmål:

Kælderen er ikke blevet istandsat i årevis, så nu skal den have en omgang maling. Skal jeg bruge en speciel maling til væggene?

Svar:

Ja, du skal bruge en såkaldt silikatmaling. I kældre, og særligt ældre kældre, vil der altid trænge lidt fugt ind udefra, og det er vigtigt, at fugten ikke spærres inde i væggen. Det er derfor, man taler om, at en væg skal kunne ånde. Hvis du maler med en silikatmaling, vil det være muligt for væggen at afgive fugt, da silikatmaling er diffusionsåben.

Selvom malingen er speciel, anvendes den faktisk på samme måde som helt almindelig maling.

Mal væggene med mindst to lag, så malingen dækker ordentligt.

LÆS OGSÅ: STOR TEST: Gør Det Selv kårer Danmarks bedste vægmaling

Spørgsmål:

Mine havemøbler trænger til lidt kærlighed, men jeg kan ikke komme til at fjerne den gamle maling i alle kroge. Har I et fif?

Svar:

Det er sandt, at ingen slibemaskine kan komme til i alle krogene på havemøbler. Specielt hvis havemøblerne består af tremmer eller stave.

Men der findes en specialist, der kan hjælpe dig, nemlig ziehklingen. Det er en lille, hård stålklinge, der er perfekt til at fjerne maling eller lak fra træ.

Ziehklingen findes i to varianter: en firkantet plade til lige flader og en svaneformet, krum klinge til krinkelkrogene. Det er den sidste, du har brug for.

LÆS OGSÅ: Forlæng dine havemøblers levetid

I denne gør det selv-vejledning viser vi, hvordan du klarer 20 reparationer på én weekend. Du kan læse, hvordan du fikser:

1. dørtrinnet, der knirker
2. græsplænen, der har en lunke
3. soklen, der smuldrer
4. døren, der binder
5. mørtelfugerne, der smuldrer
6. knagen, der sidder løst
7. tagrenden, der drypper
8. plæneklipperen, der er sløv
9. badeværelsesflisen, der er revnet
10. dørhåndtaget, der sidder løst
11. ledningen, der er blevet klippet over
12. toilettet, der løber
13. køkkenlågen, der hænger
14. hegnsstolpen, der er skæv
15. flisen, der er sunket
16. trægulvet, der har fået et hak
17. trapeztaget, der er utæt
18. murstenen, der er ødelagt
19. dørhåndtaget, der hænger
20. vandhanen, der drypper.

God fornøjelse!

1. Skift mørtelfuger og spar 90.000 KR.

Det er ikke så svært at skifte de gamle, mørnede fuger mellem murstenene ud. Det tager bare lang tid. Et murerfirma kan nemt forlange 100.000 kroner for at skifte fuger på et toplans parcelhus. Ikke fordi mørtlen koster ret mange kroner, men fordi arbejdet tager tid. Hvis du selv har mod på at kaste dig over opgaven og bruge tiden, kan du spare rigtig mange penge.

• Tid: Regn med at bruge cirka 2 timer pr. kvm på at kradse den gamle fuge ud, lægge den nye i og afsyre.
• Pris: Cirka 20-25 kroner pr. kvm. Du skal bruge cirka 10-15 kg mørtel pr. kvm.
• Besparelse: 80-90.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Sådan skifter du mørtelfuger

2. Stop det løbende toilet og spar mindst 5.000 kr. pr. år

Et toilet, der løber blot en lille smule hele tiden, kan meget nemt koste dig 5.000 kroner eller mere i ekstra vandregning på et år. Heldigvis er det ikke så svært at stoppe vandspildet.

Hvis toilettet løber, er det enten indløbet eller udløbet, den er gal med. Udløbsventilen skal muligvis bare afkalkes, måske skiftes ud. Indløbsventilen kan skiftes.

• Tid: Reparationen tager under en halv time.
• Pris: Afhængigt af hvad der er galt, kan udgiften svinge mellem 0 og 400 kroner.
• Besparelse: Minimum 5.000 kroner pr. år.

LÆS OGSÅ: Toilettet løber … Stop det!

3. Reparér vaskemaskinen og spar mindst 2.000 kr.

En vaskemaskine, der pludselig ikke virker, kan skabe krise i enhver familie. Og når skjorter, bluser, fodboldtøj og sparkedragter truer med at sprænge vasketøjskurven, kan det være fristende at suse ud og købe en ny maskine.

Men ofte kan du selv reparere maskinen og forlænge dens levetid med flere år. Det gælder både motorens kul, tromlen, varmelegemet, vandventilen og pumpen. Delene kan købes, og nettet vrimler med vejledninger til udskiftning.

• Tid: Afhængigt af maskinen, og hvilken del der skal skiftes, tager det mellem en halv time og to timer.
• Pris: En rem til tromlen (billigste reservedel) koster 150-300 kroner, mens en pumpe (dyreste reservedel) koster 300-600 kroner.
• Besparelse: Fra cirka 2.000 til cirka 10.000 kroner.

4. Slib kniven på plæneklipperen og spar 250 kr.

Det er nemt at skifte plæneklipperens sløve kniv. På nettet kan du finde nye knive til langt de fleste maskiner. Men ofte kan du på få minutter forlænge knivens levetid med en slibning, så den klarer en sæson mere. Du sparer ikke en formue, men din “timepris” er virkelig god!

• Tid: En hurtig slibning kan klares på en halv time.
• Pris: Gratis.
• Besparelse: 100-250 kroner afhængigt af model.

LÆS OGSÅ: Kniv til plæneklipper: Gør den skarp igen

Inden du går i gang med at reparere en sætningsrevne, skal du finde ud af, hvorfor skaden er sket, og evt. få stoppet årsagen, så du ikke risikerer, at huset slår revner igen.

Der kan være mange årsager til, at der kommer sætningsrevner. Det kan fx være, at der er blevet lavet dræn omkring et hus, hvor drænet går dybere ned end husets fundamentet.

Får din nabo lavet dræn, kan det også påvirke jordforholdene omkring dit hus, fordi vandet bliver ledt væk på en anden måde, der kan få dit hus til at sætte sig.

Kraftige rystelser i jorden nær dit hus, fx ved nybyggeri eller vejarbejde, kan også risikere at slå revner i dit hus. Er du i tvivl om årsagen, så få fat i en fagmand.

Sætningsrevnen her var der, da huset blev købt. Køberne fandt først skaden, da huset skulle renoveres, og det gamle tapet blev revet ned. Til syne kom en lang sætningsrevne, men da tapetet udenpå var intakt, kunne køberne være sikre på, at årsagen til revnen var stoppet, og gå i gang med reparationen med det samme.

Hent vejledningen

I denne gør det selv-vejledning kan du se, hvordan du stopper sætningsrevner én gang for alle. Selve fræse- og fugearbejdet er ikke svært, men der er et par vigtige ting, du skal være opmærksom på.

Vi viser, hvordan du:

• klargør og finder ud af hvor omfattende skaden er
• fræser fugerne ud
• sætter stålstænger i, og pudser væggen op.

Jo længere tid en træplanke får lov at hvile og tørre indendørs i stuetemperatur, desto større er risikoen for, at den slår revner, og at revnerne løber.

Ja, du kan slå nogle søm i eller skruer på skrå gennem revnen fra bagsiden af planken eller give den en (grim og klodset) sømplade. Men du kan også tage udfordringen op og løse problemet med en “sommerfugl”.

En sommerfugl er kort fortalt en lille klods, der fældes ned over revnen og holder fast, så planken ikke kan vride sig, og revnen stopper med at løbe.

Ud over at en nedfældet sommerfugl er en ekstremt flot og lækker løsning, er det gode, at den heller ikke kræver det store arsenal af værktøj at udføre. De eneste værktøjer, du behøver, er en sav, et par stemmejern, boremaskine, file og en høvl.

Og til den sidste helt præcise tilpasning skal du bruge en såkaldt ziehklinge (afskrabningsklinge). Den kan fås fra beskedne 50 kroner og opefter i dit lokale byggemarked.

Valgfrie former og flotte farver

Du kan forme din sommerfugl, som du vil. Sommerfuglen i dette eksempel er den klassiske type, som ligner to trekanter, der støder ind i hinanden. Men du kan praktisk talt lave alverdens kreative udgaver, så længe de er smallere på midten end i siderne, hvor planken skal holdes på begge sider af revnen.

Og når du alligevel vælger at kaste dig ud i et snedkerprojekt som dette, kan du også frit vælge en flot træsort. Vi inkarnerede snedkerfans synes eksempelvis, at en sort ibenholtsommerfugl er et flot valg til en bordplanke i hvideg fra år 1860.

Red plankebordet

I denne gør det selv-vejledning kan du se, hvordan du laver den flotte snedkerdetalje. Det er svært at udføre i praksis, og det kræver håndelag at stemme helt præcist ud. Men det er bestemt ikke umuligt. Vi viser, hvordan du:

• vælger en klods i passende størrelse
• tegner sommerfuglen
• saver sommerfuglen ud
• tegner op på bordpladen
• stemmer ud i planken og limer sommerfuglen fast

Rigtig god fornøjelse!

Drømmer du om et udekøkken, der kan være med til at forlænge udelivet i haven, har du her et rigtig godt bud på, hvordan du kan bygge et. Vores udekøkken består af et fundament med en bordplade, hvorpå der er en todelt halvmur i mursten. Den ene halvdel er grillplads, og på den anden halvdel er der afsætnings- og arbejdsplads.

Materialer bruges som “halvfabrikata”

Flere af materialerne, der benyttes, er egentlig beregnet til noget andet, men her er de en slags “halvfabrikata”. De aflange betonsten bruges normalt til belægning, fx trappetrin, men er her brugt til fundament. Med en længde på 90 cm kommer de til at passe godt i højden, når de stilles på højkant i en rende i jorden med beton. Og det går hurtigt at bygge fundamentet, da der kun skal bruges få sten, som blot klæbes sammen med fliseklæber.

Bordpladen oven på fundamentet består af aflange overliggere i gasbeton, der egentlig er beregnet til at blive muret ind i vægge over vinduer og døre. Men de egner sig også glimrende som bordplade, der er hurtigt lavet ved at fastgøre tre overliggere med mørtel ved siden af hinanden oven på fundamentet.

Når du bruger “halvfabrikata” til fundamentet, har du tid til at kræse lidt mere om halvmuren, som bygges op i mursten med plads til en grillrist i flere niveauer.

Hent gør det selv-vejledning

I denne gør det selv-vejledning kan du se, hvordan du bygger udekøkkenet. Du får en fuld materialeliste og en tegning over projektet. Det er ikke svært at lave udekøkkenet, men du skal være omhyggelig med at støbe fundamentet, så de lodrette betonsten står helt lige.

Vi viser, hvordan du:

• bygger fundamentet
• laver udekøkkenets bordplade

Du kan også se, hvordan du nemt pepper udekøkkenet op med en bestemt finish eller “ekstraudstyr”, der passer til dine ønsker.

Til knivblokken og bestikholderen skal du lave ca. 80 snorlige snit, men har du en kap geringssav, der kan gabe over 30 cm, er opgaven ingen sag. Du kan også bruge en rundsav, men det kræver både mere tid og omhyggelighed.

Knivblok

Når alle stykkerne er skåret ud, limes de sammen med trælim. Det hele skal skæres ud, så træets årer vender på den lange led. Ellers kan det ikke holde. Når du stabler siderne og afstandsstykkerne oven på hinanden, skal du være opmærksom på, at de ikke kommer til at skubbe til hinanden, for så bliver knivblokken skæv.

Bestikholder

Af de udskårne stykker bygges fronten og bagsiden op først, inden hele bestikholderen kan samles.

Beslag og olie

Hvis du vil have din knivblok eller bestikholder op at hænge på væggen, kan du montere ophængsbeslag på bagsiden.