Er du aldrig stødt på ordet gabioner? Så er du ikke alene, for det er ikke et ord, der indgår i de fleste gør det selv-folks ordforråd. Gabioner er stensætninger, mure eller hegn af løse sten, der holdes på plads i trådbure af galvaniseret stål.

Burene fås som samlesæt i forskellige størrelser, og stenene købes ofte sammen med burene. Der er mange muligheder for at lave gabioner i lige præcis de former og størrelser, som du ønsker. Det er endda muligt at sætte burene oven på hinanden, hvis du vil lave virkelig høje gabioner.

Hvad koster gabioner?

På nettet findes der flere forhandlere, og deres priser er for gabionerne alene – altså for burene uden sten. På vidaxl.dk kan man fx købe en gabion på 600 x 50 x 100 cm for 1.609 kr. Derudover skal der altså købes sten.

Kan jeg selv bygge gabioner?

Det kan godt lade sig gøre at købe galvaniseret trådnet og selv sætte det sammen til gabioner, men det er meget vigtigt, at samlingerne er bomstærke, for ellers kan buret ikke holde vægten af de mange kilo sten, der skal fyldes i. Med de færdige samlesæt, som vi bruger i denne vejledning, låses de forskellige dele af burene solidt sammen.

Hvilke sten skal jeg bruge til gabioner?

Du kan bruge de sten, du vil. Gabionerne fås med forskellig diameter i maskerne, og du skal selvfølgelig fylde sten i, der er større end maskerne. Ellers ryger stenene ud. Du kan fx vælge at bruge billige marksten eller dyre sten af eksempelvis granit.

Sådan bygger du gabioner

I denne gør det selv-vejledning kan du se, hvordan du bygger gabioner.

Gabioner er ikke svære at bygge, men det er tungt og hårdt arbejde. Vores gabioner omkranser en ny træterrasse, og vi vælger at montere brædder på dem, så det er muligt at bruge dem som siddeplads.

Vi gennemgår, hvordan du:

• gør underlaget klar til gabionerne
• samler gabionerne
• sætter gabionerne på plads
• fylder sten i gabionerne

Hvordan bruges fundamentblokke?

De traditionelle H-formede fundamentblokke stilles i våd beton eller på et støbt fundament i terrænhøjde. Stenene stables i forbandt og armeres, før de fyldes med beton. Efterfølgende støbes der oven på blokkene.

De isolerede blokke mures sammen med mørtel på de flader, som ikke er isoleringsmateriale. Der lægges løs isolering ind i hulrummet, der opstår pga. mørtlen. De fastholdes med korrosionsfrie murbindere, så de ikke ruster.

Kælderblokke stables som de andre blokke. Der lægges mørtel på fladerne, hvor der ikke er isolering, hvorpå der armeres. Til sidst hældes beton i alle udstøbningshuller, så armeringen er helt omsluttet af beton.

Vigtigt om armering!

Armeringen er af jern, og jern kan ruste. Derfor skal der enten bruges korrosionssikker armering, eller også skal man sikre sig, at armeringen er helt omsluttet af beton, så der ikke kommer ilt til.

Særligt ved letklinker

Små letklinkerkugler (fx leca) støbes sammen til blokke, der vejer mindre, har en bedre isoleringsevne og er nemmere at bearbejde end beton. Letklinkerblokke suger ikke vand, så det er ikke nødvendigt at lægge murpap ind imellem sokkel og det støbte fundament.

Dimensioner

Fundamentblokke fås i mange størrelser, og det er vigtigt at spørge en sagkyndig, så man får de rigtige dimensioner til det aktuelle projekt. Husk også at spørge, hvor meget beton der skal bruges.

• Fundablok
  Bredden varierer fra 15 cm til 39 cm. Højden er 20 cm, og længden 50 cm.

• Letklinkerblok
  Bredden varierer fra 5 cm til 39 cm. Højden er 19 cm, og længden 49 cm.

• Isoblok
  Bredden varierer fra 33 cm til 39 cm. Højden er 19 cm, og længden 49 cm.

• Mammutblok
  Bredden er 39, 45 eller 49 cm. Højden er 40 eller 50 cm, og længden 100 cm.

Tanken var helt sikkert god nok, da mørtelfugen under vinduet blev lagt: Vinduet skulle beskyttes effektivt mod regn, sne og fugt. Desværre var der en vigtig detalje, der blev overset, og det kunne have kostet vinduet livet, hvis det ikke var blevet opdaget i tide: I vinduets bund er der en not (rille), som sørger for, at vand, der render ned ad vinduet, kan dryppe af.

Når fugen bliver lagt helt ud til kanten af vinduets bundramme, så bliver drypkanten blokeret. Det betyder, at det vand, der løber ned ad vinduet, bliver fanget af fugen. Fugen bliver fugtig, og fugten ligger nu helt op ad rammen. Med tiden vil det betyde, at træet rådner.
Oven i det vil frost i den fugtige fugemørtel betyde sprængninger – små revner, der åbner for, at endnu mere fugt kan trænge ind. Det er skruen uden ende – medmindre der gribes ind i tide, inden rammen rådner.

I denne gør det selv-vejledning viser vi, trin for trin, hvordan du lægger en ny fuge på den helt rette måde.

God fornøjelse!

Spørgsmål:

I år skal min facade have en ordentlig tur! Kan jeg bruge samme maling til mur og sokkel?

Svar:

Nej, du skal bruge en decideret sokkelmaling, som lader murværket ånde. Sokkelmaling er meget slidstærk og vandafvisende. Soklen skal grundes, inden du maler med sokkelmalingen. Du kan også vælge en sokkelasfalt, som er tykkere.

Fælles for maling og asfalt er, at produkterne er diffusionsåbne, hvilket betyder, at fugt ikke bliver spærret inde i muren. Malingen lader muren ånde, så fugten kan slippe ud.

Vil du læse mere om sokler? Her giver vi dig råd og vejledning til, hvordan du selv kan reparere og vedligeholde husets sokkel.

Spørgsmål:

Jeg har forsøgt at reparere min ødelagte trappe, men betonen holdt kun i et år. Hvad gør jeg forkert?

Svar:

Det kan skyldes, at underlaget ikke har været ordentligt forberedt. Det er vigtigt, at alle rester af beton og støv fjernes. Brug fx en stålbørste til at rengøre området.

Bagefter skal betonen primes, og det er afgørende, da primeren, også kaldet forankringsgrunderen, sikrer en god vedhæftning. Smør primeren på med en pensel, og sørg for at komme ind i alle kroge. 2 liter primer kan købes for 200 kr. i byggemarkedet.

LÆS OGSÅ: SÅDAN: Reparer din betontrappe

Skuret er en relativt simpel konstruktion af reglar, hvorpå der monteres støbeplader og til sidst listebeklædninger, der giver en flot finish.

Skuret har to døre, så der kan åbnes helt op. Dørene går i et med skurets front.

Skurets listebeklædning består af trælister, der er skåret på skrå. Du kan være heldig at finde den type lister i byggemarkedet eller hos tømmerhandleren. Ellers må du selv lave dem.

Hent vejledningen

I denne gør det selv-vejledning kan se, hvordan du bygger det flotte skur. Skuret er ikke så svært at bygge, men det er vigtigt, at du er præcis med målene. Det kan være en fordel at være to om arbejdet. Vi viser, hvordan du:

• bygger skelettet op
• monterer tagkonstruktionen
• monterer listebeklædningen
• samler døren af lister på reglar
• lægger tagplader på
• skruer den skjulte afløbsrende på

En enkelt pose færdigblandet cementmørtel, vand og to forskellige blandingsforhold. Det er alt, du skal bruge til en perfekt pudset sokkel.

I denne gør det selv-vejledning viser vores fagmand, hvordan du pudser soklen.

Vi har bygget en prøveopstilling for at vise, hvordan man pudser. En sokkel ligger næsten altid trukket en smule tilbage fra facaden. Det simulerer vi med en flise, som hænger et par centimeter ud over soklens kanter på begge sider af hjørnet. Desuden er soklen her bygget i en vinkel, så vi også får mulighed for at pudse et udvendigt hjørne.

God fornøjelse!

Højbed findes i mange haver, og det er der gode grunde til. Jordtemperaturen i et højbed er højere, og det betyder, at du kan komme tidligere i gang med at dyrke grøntsager og krydderurter – og du kan fortsætte i længere tid.

Der er mange forskellige måder at bygge højbede på, og du kan bruge alt fra ædeltræ til komposit.

LÆS OGSÅ: Her har vi samlet alle vores byggevejledninger til højbede, så du kan få inspiration og vejledning til, hvordan du selv bygger dit næste højbed.

I denne gør det selv-vejledning bygger vi i lærk, og vi laver en variant i flere etager, så vi kan adskille grøntsagerne og samtidig give højbedet en særlig stil.

Vi har købt træ på det lokale savværk, men du kan selvfølgelig sagtens bygge dit højbed med træ fra byggemarkedet.

Hent artiklen og se, hvordan du bygger det smarte højbed.

1. Skær pladerne med hobbykniv

Der er ingen grund til at save de lige sider til med en sav. Pladerne tilpasses meget nemmere ved at skære gennem pappet på den ene side med en hobbykniv og knække pladen over en skarp kant.

LÆS OGSÅ: Hvad er gips?

2. Buk gipsen

Selvom gipspladen er flad, kan du godt bygge rundt. En almindelig 13-mm-gipskartonplade kan bukkes til en bue med en radius på 350 cm, uden at dens karton brister. Gør du den fugtig med rent vand, kan den bukkes ned til en radius på 200 cm. En 6-mm-gipskartonplade kan bukkes helt ned til en radius på 60 cm, når den er fugtet med sæbevand.

LÆS OGSÅ: Bliv ekspert i gipsplader på 5 minutter

3. Lufttæt er lydtæt

En stor fordel ved gips i to lag er, at du nemmere kan gøre væggen lufttæt og langt mere lydtæt. Det første lag skrues op, så der er 10-15 mm luft til alle sider. Fugen fyldes helt med akrylfugemasse, og mens den stadig er våd, skrues det andet lag op, så det går helt til kanten.

Hent artiklen og få alle ekspertens gode råd, inden du går i gang.

Kasser med blomster og krydderurter er både praktiske og skaber hygge på terrassen. Her er de bygget sammen, så de fire kasser står i forskellige niveauer. Det er mere spændende at kigge på, og så kan børnene også nemt være med. Projektet er ganske nemt, hvis bare du er præcis med udskæringerne. De tager 1 dag at bygge og koster ca. 600 kr.

LÆS OGSÅ: Her har vi samlet alle vores byggevejledninger til højbede.

I denne gør det selv-vejledningen viser vi, hvordan du:

• saver lister, bunde og sider ud
• samler plantekasserne
• beklæder plantekasserne og fylder dem jord

God fornøjelse!

Smart tapet med stærk bagside

Langt størstedelen af det tapet, der sælges til gør det selv-folk i dag, er af typen non-woven, også kaldet smart tapet blandt fagfolk. Tapetet har en bagside af filt, hvilket betyder, at man ikke behøver opsætte grundpapir for at få tapetet til at sidde solidt fast på væggen, når man tapetserer.

Det er ikke svært at tapetsere med non-woven-tapet, men det er vigtigt, du har styr på de grundlæggende principper, inden du går i gang. I denne gør det selv-vejledning viser vi, trin for trin,, hvordan du gør.

God fornøjelse!

Sådan gør du

Det nederste af brædderne på en facade er ekstra udsat for fugt, fx fra vand, der sprøjter op fra jorden, når det regner kraftigt. Med tiden kan det skabe råd i den nederste del af brædderne, mens resten af facaden ingenting fejler.

Derfor ville det være ærgerligt at skifte hele facaden, ud over at det er et stort og dyrt projekt. Og fjollet, for mindre kan sagtens gøre det.

Du finder blot en standard-aluprofil i byggemarkedet, som du sætter op nederst på facaden, så du skjuler det rådne træ. Nemmere bliver det ikke!

LÆS OGSÅ: Facadebeklædning - Se mulighederne her!

Standard-alulister – til mange formål

Aluprofillister i forskellige størrelser og udformninger findes efterhånden som standardvarer i de fleste byggemarkeder. De behøver ikke kun at bruges som tagfod, sålbænk og lign. De kan sagtens bruges til andet end det, de måske oprindeligt er beregnet til – med stor fordel, da materialet har meget lang levetid og stort set er vedligeholdelsesfrit. Derfor er de også geniale som fx en slags “offerbræt” på et skur.

Findes aluprofilerne ikke i nøjagtig den facon, der passer hos dig, kan du selv bukke og tilpasse dem, som du ønsker –eller få det gjort hos en smed.

Flere aluprofiler findes formalede, så du kan være heldig at finde en, der passer i farven, så du slipper for at male.

TIPS: Kemisk træ

Kemisk træ er genialt: Det er nemt at blande op, hærder hurtigt og ender med at være til at bearbejde nøjagtig som almindeligt træ.

Det er dog vigtigt ikke at blande mere op, end man kan nå at bruge på 10 minutter, for når massen begynder at blive grynet, er den færdig og må kasseres.

Kemisk træ er et kunststofprodukt, så når man sliber eller saver i det, er det en rigtig god idé at have åndedrætsværn og beskyttelsesbriller på. Afrensning med cellulosefortynder skal ske, før massen hærder.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du reparationsmasse til træ

Der er noget romantisk over en pergola, som kan være flot og samtidig give en overdækket plads i haven, hvor du kan finde skygge på varme og solrige dage.

Den simple konstruktion bruges nemlig til at støtte klatrende planter, der med tiden vokser sig til et skyggefuldt tag i sommerhalvåret.

Det er overraskende nemt selv at bygge en pergola. Det tager kun en weekend, hvis du følger Gør Det Selvs vejledning.

Så nemt bygger du selv en pergola

En pergola består af opretstående piller med tværgående lægter, der fx kan have en rund form eller hælde på skrå.

Du kan selv bygge en pergola hvor som helst – op ad en mur eller fritstående, med eller uden hældning på “taget”, malet eller i råt træ – der er masser af muligheder.

Det er vigtigt, at du er omhyggelig med at få den bærende konstruktion - en stolpe og to remme - placeret helt lige. Herefter er det ret enkelt at lægge spær og tværgående lægter ovenpå.

LÆS OGSÅ: Her kan du finde inspiration og vejledning til, hvordan du kan bygge din egen pergola

Byg den pergola, du synes bedst om

Så længe pergolaen bare skal bære “sig selv”, er du ikke så afhængig af bestemte afstande mellem spær og lægter. Du kan derfor roligt gå efter at bygge lige præcis den pergola, som du selv synes, ser bedst ud.

I vores guide kan du se en byg selv pergola, der er lavet som en enkel trækonstruktion med en stolpe og et par bærende bjælker, fordi den er bygget i et indhak ved et skur. Udgifterne til materialer er på cirka 1300 kroner.

Download gør det selv-vejledningen og få inspiration til, hvordan du selv bygger en pergola og får en skyggefuld plads med et blomstrende tag.

HVORDAN ARBEJDER DU MED RULLEGRÆS?

Forarbejdet er det samme, uanset om du vil lægge rullegræs eller så en plæne: Jorden skal graves igennem, sten og rodukrudt skal fjernes, jorden skal jævnes – fx ved at trække en palle hen over jorden – og jorden rives.

Græsset rulles ud, og banerne af græs lægges helt tæt. Samlingerne mellem enderne på to ruller lægges uden overlap og i forbandt (som mursten i en væg).

Græsrullerne må ikke strækkes – de vil blot trække sig sammen igen, og så opstår der huller i din plæne. Når hele plænen er dækket, tromles plænen, og den vandes.

VIGTIGT OM RULLEGRÆS!

Rødderne på rullegræs må aldrig tørre ud. Dæk rullerne med plast, hvis du ikke skal bruge dem med det samme. Og husk at vande de første to-tre uger, hvis plænen etableres i en tør og/eller solrig periode.

SÆRLIGT VED RULLEGRÆS

Med rullegræs har du færre muligheder for at vælge den frøblanding, du ønsker. Rullegræs indeholder tre typer: almindelig rajgræs (40 %), rødsvingel (20- 40 %) og engrapgræs (20-40 %). Sammensætningen svarer til de mest solgte blandinger af græsfrø.

RULLEGRÆS LEVERES PÅ PALLER

Rullegræs leveres på paller. De er skåret på marken af samme type maskine, så de har alle samme længde og bredde. En rulle er:

• 40 cm bred
• 2,5 meter lang
• 1,5-2,5 cm høj
• Vejer 20-25 kilo

En rulle indeholder altså græs til en kvadratmeter. På hver palle er der græs til 50-60 kvadratmeter. Skal du lægge rullegræs op til (og i niveau med) fliser, skal jorden ligge mindst 2-3 cm lavere end flisernes overkant.

SJOV METODE: FIGURER MED RULLEGRÆS

Vil du bygge figurer med rullegræs, er det nemmest at arbejde med flade forme. Her kan du bruge fugtig havejord, som klappes sammen i den form, du ønsker.

På højere figurer bruger du først havejord, så mørk og fugtig tørvestrøelse. Læg 10 liter tørvestrøelse i 3-4 liter vand. Massen lægges i et cirka 10 cm tykt lag på din grundform og klappes godt sammen. Så lægger du rullegræs på og trykker den fast. Indtil rødderne får fat, holdes græsset på plads med pinde.

Træpropper laves med et propborsæt

Et propborsæt består af et forstnerbor til at lave hullerne med og et propbor til at lave træpropperne med. De to bor er nøjagtigt tilpasset hinanden, så de træpropper, som propboret laver, passer præcist i forstnerborets hul. Næsten alle propbor ser sådan ud. De købes i sæt med fx fem forskellige størrelser.

LÆS OGSÅ:

• Sådan bruger du et forstnerbor
• Kvikguide til propbor

Sådan placeres skrue og træprop

Der bores hul med et forstnerbor ca. halvt ned i det bræt, der skal fastgøres med skrue og træprop. Hullet er ca. dobbelt så stort som diameteren på skruehovedet. Brættet fastgøres nu med en skrue, der placeres midt i hullet, og som køres i, så skruehovedet sidder plant med bunden af hullet.

Smør nu lim på træproppen, og bank den på plads i hullet. Det overskydende træ fjernes.

Læs mere om trægulve

Se video af hvordan du gør

På denne prøveopstilling viser håndværkeren, hvordan du monterer et gulv med skruer ovenfra og derefter skjuler skruehovederne med træpropper.

Hvert bræt skal monteres med 2 skruer midt i hver lægte. På disse 18 cm brede brædder placerer vi hver skrue 4 cm fra kanten. Der skal streges omhyggeligt op, så placeringen af alle skruer bliver snorlige. Kun på den måde kommer prophullerne til at ligge på en helt lige linje, og det er vigtigt for at opnå et smukt slutresultat.Som hovedregel skal skruehullerne sidde en fjerdel af brættets bredde fra brættets kanter.

Derved sidder brættet godt fast, og der er god plads til træpropperne. Samtidig er der ingen risiko for, at brættet flækker. Vi har i dette tilfælde valgt at bruge 16 mm propper og borer derfor hullerne med et 16 mm såkaldt forstnerbor, der nærmest fræser træet væk og efterlader fine skarpe kanter. Der skal kun bores halvt gennem brættet, så da dette bræt er 22 mm tykt, skal der bores ca. 11 mm ned.

Et forstnerbor er altid den ene del af et propboresæt. Den anden del er det specielle propbor. De to bor sikrer, at prop og hul passer præcist sammen. Propboresættet findes i mange størrelser op til ca. 30 mm. Nu skal gulvet fastgøres med 4,5 x 60 mm gulvskruer.

Monter det 16 mm propbor, som passer til forstnerboret. Til træpropperne kan du fx bruge det samme træ som til gulvet. På den måde bliver træpropperne ikke så fremtrædende. Propboret er monteret på en akku-skruemaskine, og på den måde går det ganske hurtigt at lave mange træpropper. Du skal sørge for at holde boret helt vinkelret på brættet, da det giver de mest lige træpropper. Alternativt kan du lave propperne i en søjleboremaskine.

Når der er boret i bund, brækkes boret en smule til siden, så proppen knækker og er lige til at tage op. Vælg og vend træpropperne, så de passer bedst muligt med bræddernes åretegning. Når du har fundet den rigtige prop, smøres den med trælim i bunden og bankes godt ned i hullet med en hammer. Med et skarpt stemmejern stemmer du nu det øverste af proppen af bid for bid. Husk at vende stemmejernets skrå flade ned mod brættet, ellers risikerer du at ødelægge proppen og stemme ned i gulvbrættet. Fagmanden anbefaler, at du nøjes med at sætte træpropper i et bræt ad gangen. På den måde er du sikker på at brædderne kommer til at ligge helt tæt.

Når der er monteret træpropper på alle gulvbrædder, skal gulvet slibes. Til eksemplet her bruger vi excentersliber. På et helt gulv bør du bruge en gulvslibemaskine – først med korn 120 papir og til slut med korn 180, så er bræt og propper i præcist samme niveau. I stedet for selv at fremstille propperne kan du købe dem færdige, men det er meget dyrere.

Du kan også købe en rundstok – fx i teak – og så bare save træpropperne ud af rundstokken. De limes og slibes på samme måde, og det giver gulvet en spændende effekt, når propperne er lavet af en anden træsort end gulvet. Vælger du at lave et gulv med træpropper, skal du regne med at slibe hele gulvet over med en gulvslibemaskine og slutbehandle gulvet.

Hvad er kuldenedfald?

Kuldenedfald opstår, når varm luft stiger op, og på den måde trænger kold luft ned. Derfor er der ofte også fodkoldt i et rum med meget kuldenedfald. Ofte opstår et kuldenedfald i forbindelse med større, kolde overflader. Kuldenedfaldet skyldes, at varm luft rammer den kolde overflade, bliver nedkølet og synker ned. Det kan være større vinduer eller kolde ydervægge, der kan forårsage et kuldenedfald. Men et kuldenedfald kan også sagtens stamme fra dårlige eller ødelagte lister eller lignende. En loftslem er typisk et sted, hvor der kan være kuldenedfald pga manglende tætningslister.

Undgå kuldenedfald fra vinduer

Kuldenedfald opstår ofte ved vinduer, hvor den kolde vindueflade forårsager kuldenedfald. Har du et vindue af ældre dato, kan du ofte modvirke kuldenedfaldet ved at montere moderne lavenergivinduer. De moderne vinduer isolerer langt bedre end ældre termoruder, og derfor kan du undgå kuldenedfald ved at montere nye lavenergivinduer. En anden måde at undgå kuldenedfald ved vinduer er at montere en radiator under vinduet. Varme fra radiatoren vil modvirke kuldenedfaldet. Det er en effektiv løsning, men ikke lige så miljøvenlig som at montere lavenergivinduer.

Tjek tætningslisterne, hvis du vil undgå kuldenedfald

En anden typisk synder, når det kommer til kuldenedfald er dårlige eller manglende tætningslister. Er dine lister slidte eller ødelagte fungerer de ikke efter hensigten, og det vil typisk være årsag til et kuldenedfald. Kuldenedfald pga manglende lister kan findes overalt i boligen. Det kan være fra en loftslem, et vindue eller andre sted, hvor du vil lukke den kolde luft ude ved hjælp af isoleringslister. Derfor er det en god idé at gennemgå boligens tætningslister, hvis du vil undgå kuldenedfald. Hvis du finder ødelagte lister i din bolig, skal de skiftes.

Find vejledning til at skifte tætningslister: Sådan udskifter du tætningslister

Er dit vindue udstyret med vindueshaspe, så husk at lukke alle haspene, når du lukker vinduet. Mange nøjes med at lukke de nederste haspe, men gør man det, så slutter listerne ikke helt tæt, og det vil med stor sandsynlighed forårsage et kuldenedfald.

Tjek om vinduerne er tætte

Er du i tvivl om, hvorvidt dine tætningslister slutter tæt, så kan du bruge et stykke papir, som du sætter i klemme i vinduet, hvor du har mistanke om, at det ikke slutter tæt. Hvis du kan trække papiret ud, når du har lukket vinduet, så slutter listerne ikke tæt, og der vil være derfor være risiko for et kuldenedfald fra vinduet.

Andre råd mod kuldenedfald

Har du vinduer, der er udstyret med udluftningsventiler, så brug disse med omhu. Der kan slippe kulde med ind ad ventilerne og forårsage et kuldenedfald. Samtidig sørger ventilerne også for, at du får frisk luft ind i boligen, så det kan være problematisk at lukke alle dine udluftningsventiler. Du kan derfor overveje, om du kan nøjes med at lade en enkelt ventil stå åben, så du kan begrænse kuldenedfaldet til ét vindue.

Et andet middel mod kuldenedfald er, at trække gardinerne for om aftenen, og så trække dem fra igen om morgenen. Gardinerne isolerer en smule og kan tage toppen af et kuldenedfald.

Hvad er en kuldebro?

En kuldebro er et område, hvor varmen fra din bolig har lettere ved at slippe ud og kulde har lettere ved at slippe ind. En kuldebro skyldes ofte manglende eller ødelagt isolering, eller at der er fast materiale mellem den kolde og den varme side. Nogle gange kan man se sorte aftegninger på vægge eller loft, hvor der er en kuldebro. Det skyldes, at der opstår fugt, hvor varme og kulde mødes, og støv og snavs vil derfor sætte sig i denne kondens.

Hvordan ses en kuldebro?

Ved en kuldebro vil du ofte opleve træk, da varmen forsvinder fra boligen. Har du mistanke om, at der er en kuldebro i din væg, kan du bruge et infrarødt termometer, der måler overfladetemperaturen på eksempelvis dine vægge. På den måde kan du se, om der er temperaturforskelle, der hvor du har mistanke om, at der er en kuldebro.

Et infrarødt termometer kan ikke kun spare dig for en unødvendig høj varmeregning. De store temperaturforskelle, som en kuldebro kan forårsage, øger risikoen for kondens i boligen, som er guf for skimmelsvamp.

LÆS OGSÅ: Infrarødt termometer - tag temperaturen på alle overflader

Hvordan opstår en kuldebro?

Kuldebroer opstår typisk hvor væggen er massiv således, at ydermuren og indermuren er muret sammen. Det giver dårlig mulighed for effektiv isolering, og dermed opstår der en kuldebro. Ligeledes kan en kuldebro opstå, hvor ydervægge af træ er fastgjort til stolper eller bjælker, der har fast forbindelse til indervæggen. En anden typisk årsag til kuldebroer er manglende eller ødelagt isolering. I huse, hvor der er anvendt hulmursisolering, her kan man risikere, at isoleringen med tiden synker sammen, og resultatet af dette er typisk en kuldebro.

Kuldebro i lofter og gulve

En kuldebro opstår ikke kun i vægge. Lofter og gulve kan ligeledes være udsat for kuldebroer. Ofte er det manglende isolering, som er skyld i kuldebroer begge steder. I lofter opstår kuldebroer typisk i forbindelse med spærene i tagkonstruktionen, tagterrasser eller ved kviste og lysninger.

Hvordan udbedrer man kuldebroer?

Det kan være vanskeligt at udbedre en kuldebro, hvis årsagen til kuldebroen er fejl i byggeriet eller en forældet byggemetode. Eksempelvis har det i ældre byggeri været normalt at bruge tværliggende mursten som murbindere mellem ydermuren og indermuren, hvilket ofte forårsager en kuldebro. Sådanne kuldebroer kan oftest kun løses ved at efterisolere udefra, hvilket er et stort arbejde.

Skyldes en kuldebro manglende isolering, er det straks lettere at udbedre kuldebroen. Er isoleringen sunket sammen i hulmuren, skal der blæses ny isolering ind. Hvis det er manglende isolering på loftet, der forårsager en kuldebro, kan du også relativt let efterisolere her.

Indvendig isolering mod kuldebro

Det er muligt at lave en indvendig efterisolering af ens vægge, for at modvirke en kuldebro. Du skal bare være opmærksom på, at man skal være ekstra grundig, når du opbygger indvendig isolering mod en kuldebro. Husk at brug dampspærre og sørg for, at der ikke kan opstå kondens mellem den nye isolering og den gamle væg. Du kan også modvirke en kuldebro ved at efterisolere indvendigt med diffusionsåbent materiale.

Læs mere: Nem efterisolering uden dampspærre

Spørgsmål:

Mit nye haveskur skal gerne holde i mange år. Er det nødvendigt at sætte stolperne i stolpesko, eller kan jeg sætte dem direkte i jorden?

Svar:

Hvis skuret skal holde i mange år, skal du bruge stolpesko! Træ, der har direkte kontakt med jorden, rådner.

Selv trykimprægneret træ eller hårdt træ som eg holder ikke særlig længe i kontakt med den våde jord. Det problem undgår du, når du sætter stolperne oven på stolpesko, som er støbt i jorden. Dermed er stolpen hævet, og lægger du et stykke murpap mellem stolpesko og stolpe, er træet endnu bedre beskyttet. En stolpesko koster omkring 40 kr. i byggemarkedet.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du stolpesko